onsdag den 12. september 2012

Chefredaktørens Klumme

Det er fantastisk! I litteraturen kan vi bevæge os ind i en helt anden verden, langt væk fra den kedelige og ensformige hverdag. Vi kan være prinsessen på slottet, der får prinsen og lever lykkeligt til vores dages ende, eller vi kan forestille os, at vi er kriminalkommissæren, der skal opklare et forfærdeligt og spændende mord. Vi kan være den, vi vil. Det er bare at vælge den genre, man har lyst til at leve sig ind i. og vi kan ændre det, fra bog til bog. Litteraturen giver os et afbræk fra det kedelige skoleliv, hvor vi hver dag sidder på den samme stol, i det samme lokale, og lærer det, der føles som det samme. Ved at læse en bog, kan vi drømme os langt væk, og bruge vores fantasi, alt det vi ikke kan gøre i vores hverdag. Det er dét Litterært Krøl er så fascineret af. unge mennesker, der ikke altid har så meget til fælles, kan have denne ene bogserie til fælles, og derfra kan leve i det samme univers. De kan klæde sig ud som deres yndlingsfigur og mødes med de andre til konferencer, eller måske i biffen til premieren til filmatiseringen af bogen. Takket være teknologien, er litteraturen i dag ikke kun noget, man kan finde på det oldgamle bibliotek. Det er også noget man finder på nettet, hvilket er, hvad mange unge gør i dag. Nyheder, trends, lydbøger, såvel som skolebøger, findes i dag på nettet og gør vores skoletasker noget lettere, når alt, man skal bruge er en iPad eller computer. Er det fedt, at alt dette findes på nettet i dag, eller er den (noget) ældre metode med tykke bøger på biblioteket bedst? Er forfattere nogen helt særlige mennesker?.. Jeg mener, hvordan kan nogen dog finde på et univers med ulve og vampyrer, eller en hel skole fyldt med magikere, som skal besejre det onde? Er de mennesker overhovedet normale? Vi krøller det sammen, og finder flere sider og vinkler på forfatterene. Skal man være speciel for at blive det, eller er det noget for alle? Kan man leve af det? Alle disse ting, er det, som vi her på redaktionen Litterært Krøl finder interessant. Vi krøller det hele sammen og kommer med de svar, der findes. Vi håber, at I alle vil finde litteraturen endnu mere spændende, efter I har været på vores webmagasin!

God læselyst!

Chefredaktør 
Josephine Linnet

Bog horoskop

Vædder:

Vædderen er et ild tegn, og de der er født under dette element betragtes som eventyrlystne, aktive og 

udadvendte.

Vædder:

Vædderen er et ild tegn, og de der er født under dette element betragtes som eventyrlystne, aktive og 
udadvendte.

Det er lige meget hvor du går, eller hvor fjernt og usædvanligt det er - fra Afrika´s ørken til Antarktis - kan du være sikker på, at en vædder har været der før dig, eller i det mindste vil du møde en på vejen!

Månedens bog for dig: Jorden rundt på 80 dage af Jules Verne. 

Løven: 

Løven er et udadvendt og charmerende menneske. De er livsbekræftende, gavmilde og storsindede. De er gode til at lede, inspirere og organisere. De er kreative og har en god overtalelsesevne.

De har et stort selskabeligt gen og kommer nemt i centrum, hvor de træder frem. Det vil altid være mennesker, der bliver lagt mærke til. De har en medfødt autoritet og der er stil og elegance over dem.

Løven har også en stor portion stolthed, stædighed og tingene skal helst ske efter deres præmisser.

Månedens bog for dig: Nynnes dagbog af Henriette Lind.

Jomfruen: 

Jomfruen stilles ofte i et dårligt lys af mange astrologer og beskrives som værende pertentlig og snævertsynede. Men når en jomfru virkelig "skinner", er der praktisk taget ingen af de andre stjernetegn, der kan matche dem.

Når en jomfru er selvsikker, er de de mest succesfulde, strukturerede og kreative af alle stjernetegnene.

Månedens bog for dig: Twilight af Stephanie Meyer

Tyren: 
Tyren har et roligt og sindigt gemyt og er stabil i alt, hvad Tyren foretager sig. Tyren er også udholdende og meget tålmodig, den mest medgørlige i hele Dyrekredsen. 

Tyren finder sig i næsten alt, både fysisk og verbalt, men et sted går grænsen dog. Og når den overskrides, kan det resultere i et raseri, som hverken Tyren eller andre kan magte. 
Månedens bog for dig: Afgrundens rand af Christian Dolly og Simon Pasternak. 
Vandmanden 

Vandmanden er et menneske med stor åbenhed, opfindsomhed og impulsivitet. De er fremtidsorienterede, går ind for alt nyt. De er frihedssøgende, er oprørere og rebeller. De ligger inde med et ønske om at flytte opfattelsen af, hvad der er muligt. 
De elsker alt, hvad der ligger forud for den tid, de lever i.

De ligger inde med mange originale og avancerede ideer. De har høje idealer, har en fin humanistisk indstilling og har et stort ønske om at bringe fremskridt i det samfund, de lever i. 

Månedens bog for dig: det syvende bånd af Svend Åge Madsen. 

Skytten 

Skytten er et ærligt og hæderligt menneske. De har en stor portion retfærdighedssans, er ligefremme, siger sandheden direkte.

De er optimistiske, fulde af livsglæde, er åbne og meget varme mennesker. Det ses også i deres ydre.

De er altid søgende efter sandheden, de er videbegærlige og vil altid søge viden, der kan udvikle. Dette kan ske igennem at rejse ud i verden eller igennem at læse og studere. De elsker at rejse både i direkte og overført betydning. 

Månedens bog for dig er: Drengen i kufferten af Lene Kaaberbøll og Agnete FriisSkorpionen 

Skorpionen er et menneske, der kan være svær at forstå både for sig selv og andre. De er dybdeborende, går under overfladen i de ting, de beskæftiger sig med.

De er bevidste om lyset og mørket både i sig selv og andre mennesker. De er i besiddelse af en fin psykologisk sans, kan se igennem andre mennesker og det er ikke alle, der bryder sig om det.

De er meget følsomme og sårbare, og vil altid søge at beskytte sig selv, gerne igennem at sætte en mur op. De er fascinerende og virker som en magnet på andre mennesker. De har en stærk udstråling præget af stor intensitet.

Månedens bog for dig er: Naiv super af Erlend Loe

Tvillingen 

Tvillingen er et charmerende og livligt væsen. De er udadvendte og har nemt ved at komme i kontakt med andre mennesker. 

De elsker at snakke og diskutere. De har et naturtalent inden for alt, hvad der har med kommunikation og formidling at gøre.

Deres talegen gør, at de til tider kan tale som et vandfald, men imellem alle ordene kan der virkelig være nogle guldkorn, der kan inspirere omgivelserne.Månedens bog for dig er: brødrene løvehjerte af Astrid Lindgren


Krebsen

De der er født under tegnet krebsen, er styret af den mystiske måne. Det er rimeligt at sige, at de fleste krebs er ene modsigelser. 

De er medfølende og omsorgsfulde mod venner, familie og kærester, men de kan skære ind til benet med deres jaloux bemærkninger og stadigt skiftende humør. 

Månedens bog for dig er: skammertegnet af Lene Kaabøl

Fisken 

Fiskene er mystiske og dragende enkeltpersoner. De fleste fisk er meget talentfulde, men selv om de er dygtige på mange måder, tilbringer de stadig det meste af deres liv med at kæmpe mod "forvirrende" betingelser.

Deres symbol forestiller to fisk, den ene opadgående, den anden trækker nedad. Dette afspejler, hvordan fiskene ofte er splittede mellem to veje i livet, eller rent faktisk lever to meget forskellige eksistenser på samme tid.

Månedens bog for dig er: Et spørgsmål om penge af Anna Grue.

Avisen er døende – længe leve internettet!

Nye statistikker viser, at internettet og andre elektroniske medier udkonkurrerer aviserne. Avisbranchen bløder i den vestlige verden, men er dette begyndelsen på enden for danskernes morgenavis? Dette er der delte meninger om. Én ting er sikkert – internettet lever bedre end nogensinde!

AF NIKOLAJ MØRK THORSEN

Nye statistikker viser at avisen, som vi kender den, er på vej mod den dybe afgrund i medieverdenen. Den nye generation vil have de seneste nyheder, når de har tid, og netop internetnyheder lever op til disse krav.
De ti mest brugte nyhedsmedier i Danmark
De elektroniske medier stormer frem og vil med tiden helt udkonkurrere papiravisen. Resultatet af en rapport udarbejdet af professor Kim Schrøder og ph.d. studerende Christian Kobbernagel, Center for Nyhedsforskning på Roskilde Universitet, viser en stigende tendens til at primært unge benytter elektroniske medier i deres søgning efter nyheder. Rapporten tager udgangspunkt i et spørgeskema, der blev besvaret af i alt 1023 danskere over 15 år. Denne statistik viser en top 10 over hvilke medietyper, man har brugt i løbet af en almindelig uge:
1. Tv nyheder – 85 %
2. Computernyheder – 70 %
3. Radionyheder – 65 %
4. Lokal ugeavis – 53 %
5. Tv aktualitet (Længere taleprogrammer) – 52 %
6. Tekst-tv – 50 %
Som statistikken tydeligt viser, er der en stor andel der benytter elektroniske medier, og dette vil kun blive mere i fremtiden. Det er primært ungdommen der bruger computernyheder, og det forventes, at dette tal vil stige endnu mere i takt med, at de unge bliver ældre og tager vanerne med sig.
Web og tryk kan supplere hinanden
Men vil avisen som vi kender den uddø? Det menes ikke at være tilfældet, siger ekspert Claus Sølvsten, der som mange års rådgiver og partner i internetvirksomheden Peytz & Co. har erfaring med at udvikle koncepter og strategier for nye medier. Han mener ikke, at internetavis behøver at overtage den trykte avis, og han kan finde både fordele og ulemper ved dem begge:
»Rigtig anvendt kan en web- og en trykt avis supplere hinanden, men de kan aldrig erstatte hinanden«.
Print opsøger primært læserne via distributionen, hvorimod et website venter på at nogen klikker på det. Hvor print og fysisk distribution er dyrt, er et website billigt at publicere og gratis for brugeren. Derfor behøver den ene ting ikke at erstatte den anden. Det samme viser en engelsk prognose lavet af en professor fra Medie og Filminstituttet på Sussex University. Den viser at avisen, som vi kender den, fortsat vil overleve. Præcis som teateret overlevede film, og radio overlevede fjernsyn.


Dette bliver et sjældent syn i fremtiden, hvis du spørger de danske unge. Internettet er altid tilgængeligt og lige ved hånden – noget de unge kan lide!

Unge vil have internetnyheder
Men hvad vil de unge egentlig have? En ung studerende på Randers Statsskole siger om brugen af medier:
»Jeg vil helt klart fortsat benytte internettet til at finde nyheder i fremtiden, men jeg vil også bruge andre medier, især fjernsyn«.
Da der senere bliver spurgt ind til den trykte avis - er svaret kort og resolut:
»Jeg tror aldrig selv, at jeg kunne finde på at købe en avis«.
Den nye generation af unge har en presset hverdag, og derfor er internettet en let og tilgængelig måde at få fat i de seneste og største nyheder. 

Er engelsk litteratur det nye sort?

Flere og flere unge vælger at læse fantasybøger såsom Twilight, Harry Potter og The Hunger Games på engelsk fremfor den danskoversatte udgave. Antallet af unge, der har valgt at kaste sig over bøgerne på originalsproget, er stigende.

AF TANJA ALBÆK VILLADSEN

Går man i dag ned på Randers bibliotek og kigger i afdelingen for de nyest ankommende bøger, vil man hurtigt se, at det ikke kun er dansksprogede bøger, der præger hylderne. Der er ca. samme antal engelske bøger, som der er danske, og det er både forskellige genrer og sværhedsgrader.
Dykker man længere ind i bibliotekets udvalg, kan man finde et kæmpe udvalg af både fag- og skønlitteratur på engelsk, og man kan snildt komme ud for, at den bog, man var interesseret i at læse, kun står på hylden i den danskoversatte version. En bibliotekar udtaler: “Det er rigtigt, at vi har store udlån af vores engelske fantasy-bøger, og de unge er ikke bange for at give sig i kast med tykke bøger på engelsk. Jeg har oplevet mange lånere, der er ligeglade med, om de får en titel på dansk eller engelsk - bare de får den hurtigt!”

“Mange af ordene går tabt i oversættelsen”
Men hvad er det, der gør de engelske udgaver bedre? Lia Papazu, en 2.g elev fra Randers Statsskole, siger: “På engelsk, er det forfatterens egne ord, der står i bogen. Mange af ordene går tabt i oversættelsen, og så er det ikke præcist det samme. Originaludgaven får man bare mere ud af, og så er det god træning.” Lia har bl.a. læst “The Hunger Games”-bøgerne på både dansk og engelsk. I den danske version har nogle af karaktererne andre navne end i den engelske, hvilket hun finder underligt og unødvendigt.

Større krav til engelske kundskaber
Både bibliotekaren og Lia er enige i, at antallet af udlån af de engelsksprogede bøger er stigende, og det fortsat vil være det. Bibliotekaren mener, at de unge er blevet en hel del bedre til engelsk end tidligere, og Lia er enig i, at der er større krav til unges engelske kundskaber nu, end der var tidligere: “Computerspil, tv-serier, internettet, film; det kræver jo alt sammen et vist niveau inden for engelsk kunnen, og da det er noget, vi bruger hver dag, stiger niveauet pr. automatik blandt os unge. Derfra har vi fundet ud af, at vi godt kan give os i kast med engelske fantasy-bøger; vi har jo alligevel allerede set filmen og spillet computerspillet en million gange, så hvorfor skulle vi ikke også kunne læse bogen, der startede det hele?”

Harry Potter's mor klar med ny baby!

Efter kæmpe succesen Harry Potter, er J. K Rowling nu klar med sin nye bog. Hendes mange millioner fans venter spændt, og forventningerne er høje. Kan J. K Rowling leve op til de mange forventninger?

AF ISABELLA THORNING

Vi ved at bogen udkommer engang til september og handlingen har vi kun fået få hints om, men alligevel har verden store forventninger til den kvindelige forfatters nye bog. Fansene har tårnhøje forventninger til deres yndlingsforfatter, og allerede nu har mange boghandler forudset hendes nye bog til at være dette års bestseller.

J. K i en ny genre
Det er ikke meget vi ved om den Britiske forfatters nye bog, men endnu en fantasy bog skal vi bestemt ikke se frem til. Forlaget Little, Brown and Company, som løb af med kontrakten til J.K’s nye bog, fortæller at vi kan se frem til hendes første voksen roman som handler om stridhederne mellem mand og kone, elever og lærere og forældre og deres teenager.
  J. K Rowling er kendt som Harry Potters mor, den fantastiske fantasy forfatter som er kendt verden over og nu er spørgsmålet så, kan hendes fans se hende som andet end det? Hvad er deres forventninger til hende og hendes nye bog?
Sarah Rosborg, fan og læser af Harry Potter serien er ikke i tvivl om at J. K Rowling nok skal kunne skriver i andre genre: ” Jeg tror sagtens at hun kan skrive i andre genre, der er jo mange forfattere der har valgt at skrive i en ny genre end den de plejer, hvor det har fungeret rigtig godt, og når nu J. K Rowling er så god en forfatter, kan jeg ikke se hvorfor det ikke skulle blive godt!”

Harry Potter, en verdens succes
Harry Potter serien er kæmpe stor verden over. J. K Rowlings detaljerede fortælling om kampen mellem godt og ondt og utrolige venskaber, i den magiske verden har imponeret milliarder af mennesker. Hvorfor er serien blevet så kendt, hvad er årsagen til J. K Rowlings kæmpe succes?
”Selvfølgelig er Harry Potter serien blevet så kendt, pga. Magien og fordi at det er en helt fantastisk idé hun har fået, men det er også pga. det venskab der mellem personerne, som der måske er mange der mangler” udtaler Kathrine Bülow, som er fan af Harry Potter.
Selvom at informationerne om den kvindelige forfatters nye bog er få, er forventninger som sagt høje og verden venter i spænding på at hendes nye voksen roman udkommer engang til september. 

Ugens konkurrence!

I dag kigger vi på nogle af de mest kendte ungdoms bøger, som alle har placeret sig højt på bestseller listen. Som den hengivne bogelsker, ska gætte en bogtitel ud fra et udvalgt citat. Hvis du mener at have gættet ugens sætninger kan du tjekke i bunden af siden.

AF LINE LIONETT OG JEPPE SKJØTT

sætning 1.
“The one who can’t be spoken of.


sætning 2.
“I know what you are.”
 “Say it.
 Out loud
Say it!”
“…vampire”


Sætning 3.
my precious !!



The old man with a grey pointy hat?
yeah!!
Haven’t seen him..

Kom tilbage I næste uge og gæt de næste 3 titler.

Hvorfor er Twilight bøgerne blevet så populære?

I har vel nok hørt om Twilight fans der står i lange køer foran butikker for at købe den seneste bog eller for at få et kig på en af stjernerne. Twilight bøgerne har fået rigtig meget succes på kort tid, men hvorfor?

AF EMMA MØRCH THOR

Siden bøgerne udkom i 2005, har Twilight feberen raset i hele verden og der er efterfølgende blevet skrevet flere vampyrserier med inspiration fra bestselleren.

Vampyr trenden fortsætter:
Twilight feberen er efterhånden falmet en hel del. Der er nu kommet de bøger der skal og ingen har hørt om at der vil komme en ny bog. Folk har fået nye interesser og de sætter tænderne i nye bøger, men det tyder ikke på at vampyrfeberen er helt forbi. Der er stadig mange populære vampyrbøger med inspiration fra Twilight, hvor menneskernes verden bliver påvirket af vampyrernes eksistens. Dette ses i både True Blood, Nattens Hus og The Vampire Diaries. Det er tydeligt at forfatteren Stephanie Meyer har skabt en ny trend og at vampyrerne spiller en stor rolle i litteraturens verden, men hvorfor er vampyrerne blevet så populære? Hvad er så specielt ved dem?

Mystiske, lidenskabelige og eftertragtede
”Twilight er fuld af lækre fyre og hovedpersonen kan vælge og vrage som hun lyster, det er jo det som mange piger ønsker sig” – siger Sarah Louise Brødsgaard fra Dyrby, da hun bliver spurgt om hvorfor hun tror at Twilight er blevet så populær. Men er det nu det piger ønsker? Ønsker piger virkelig en flok lækre skår at vælge og vrage i mellem, eller foretrækker de én enkel fyr som vælter deres verden, som Edward gjorde hos Bella?
Vampyren som alle bøgerne stort set drejer sig om, er med tiden blevet et etisk væsen, når det drejer sig om seksualitet og seksualitet er et vigtigt tema i mange af de nye vampyrbøger, inklusiv Twilight. I Twilight er Edward og de andre vampyrer udstillet som lidenskabelige, gudesmukke og virkelig erotiske. Der er intet negativt ved dem, udover at de har en mørk hemmelighed at skjule.

Bøgerne bliver filmatiserede
”Jeg så den første film, og synes også at jeg skulle læse bøgerne.”- Udtaler Charlotte Dolstrup fra Randers, da hun blev interviewet. Mange andre er også blevet inspirerede til at læse bøgerne efter de har set filmene.
Eftersom Twilight sagaen er en meget populær romanserie, er det ikke usandsynligt at have hørt meget godt om den fra venner og veninder,eller medierne for den sags skyld. Det var en trend alle snakkede om og trenden blev ikke bare skabt at Stephanie Meyer, men også af sagaens mange fans. ”De lød spændende og jeg havde hørt meget godt om dem” udtaler Sarah Louise Brødsgaard, da hun blev spurgt om hvorfor hun havde valgt at læse de succesrige bøger. 

iBogen – er det vejen frem?

De digitale medier gør i større omfang deres indtræden på bogmarkedet. Et stigende antal skolebøger er allerede erstattet af de nyudviklede iBøger, og udviklingen fortsætter med stor hast. Nu lyder spørgsmålet: Kan lærerne følge med?

AF RIKKE KAAS HANSEN
 
Salget af iBøger har de seneste fem år været kraftigt stigende. Sådan lyder meldingen fra forlaget Systime. Mange ungdomsuddannelser gør i dag brug af den netbaserede undervisning og ifølge Birgitte Dalsgaard, gymnasielærer på Randers Statsskole, er fordelene ved IBøgerne mange: »Med iBøgerne er der mulighed for at arbejde med flere medier i samme iBogsudgivelse. Der er tale om alt fra tekst til billede- og lydfiler. Det er tilmed en fordel, at iBøgerne indeholder pop-up forklaringer og noter. Man får altså oplysningerne lige der, hvor man har brug for dem«.  

Med blandede følelser
Til trods for de mange fordele bliver konceptet med brugen af iBøger i undervisningen dog mødt med blandede følelser. Ikke blot skal hjernen følge med teknologien. Hjertet spiller også en rolle: »Som udgangspunkt er jeg meget positiv omkring det, men også lidt afventende da det hele er nyt. Personligt foretrækker jeg at læse i en trykt bog – endnu da! Det er mere behageligt for øjnene og ligeledes nemmere at fastholde overblikket og se strukturen i længere tekster. Men måske det bare er en vanesag«, udtaler Birgitte Dalsgaard. Dalsgaard tvivler dog ikke på, at der i de kommende år vil være endnu flere lærere, der vil benytte sig af iBøgerne som omdrejningspunkt for undervisningen.

Økonomiske aspekter
En vigtig kilde til god undervisning er glade elever. Elevernes respons bliver derfor taget op til revision, når næste times undervisning skal planlægges. »Mit indtryk er, at mine elever synes, at det har været sjovt at prøve noget andet. De har i hvert fald fået meget ud af deres arbejde med iBøgerne. Især eleverne med tablets er entydigt positive, og de synes klart, at det er en fordel med materialet på skærmen. Hos de elever der må læse materialet på en PC, er reaktionerne dog mere blandede«, fortæller Dalsgaard.
    Elevernes tilbagemeldinger skaber dog også grund til bekymring. Flere studerende har ikke økonomi til at investere i en tablet. En kendsgerning der nu stiller de videregående uddannelser overfor et dilemma. Vil nogle af fremtidens studerende se sig nødsaget til at springe fra en uddannelse, grundet økonomiske aspekter? Kan man som uddannelsessted tillade sig at gøre forskel på økonomisk udfordrede elever og økonomisk bedre stillede klassekammerater? Birgitte Dalsgaard udtaler: »Jeg tror, at tablets er nødvendige til alle elever, før iBogen får en rigtig stor udbredelse. Men det koster jo! Derfor må jeg, på trods af de mange fordele ved iBøgerne, slå fast, at dette er en af ulemperne«.

Hos forlaget Systime er positiviteten for fremtiden fortsat stor. Medarbejder fra Systime udtaler: »Danmark vil se meget mere til iBøgerne i fremtiden. Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at skolebøgerne en dag vil se sig udkonkurreret!«