onsdag den 12. september 2012

E- og iBøger kan være med til at bremse klimaforandringerne

Bremsningen af klimaændringer kan i fremtiden lykkedes, ved at vi begynder at bruge e- og iBøger til litteratur i dagligdagen, men er vi klar?

AF MARTIN JØRGENSEN

I dagens Danmark er iBøger det nye inden for litteratur, og mange gymnasier er begyndt at vælge denne bogform, da iBøger ikke bliver væk for studerende, og så er det jo også miljøvenligt, eller er det?
Umiddelbart skulle man tro, at bøger på computeren er mere miljøvenlige i forhold til, hvis vi skal trykke tusindvis af eksemplarer, og fælde flere regnskove ved det. Dog kan det jo være, at produktionen af el og computere vil forurene lige så meget som fældningen af skove. Til dette spørgsmål svarer naturgeografilærer, Randers Statsskole, Dorthe Klitgaard Kristensen:
»Ulempen med PC’er er sjældne metaller, som skal bruges i fremstilling, selvom der også her kan genbruges en del. Så PC’erne vil være ugunstigt for miljøet på en anden måde, end ved at bruge trykte bøger«.
Hun fortæller at dette kun er tilfældet, hvis der bliver plantet nye træer i fældet områder.

Hvad er fremtiden indenfor bæredygtig litteratur?
Nu hvor vi i verden er begyndt at fokusere meget på grøn- og bæredygtigt energi, vil e- og iBøger naturligvis være miljømæssigt bedre at bruge, da næsten alle i dag ejer en computer. Dorthe Klitgaard bakker også dette udsagn op:
»Lige pt er det bedst at bevare så megen regnskov som muligt. Det er bedst for både klima og artsrigdommen på Jorden. Det vil sige brugen af e-bøger er bedst. Under antagelsen at vi bliver meget bedre til at fremstille PC’er mere miljøvenlige og at energien brugt ved produktionen og ved brugen er produceret bæredygtigt«.
Når vi taler miljø, hvad er så mest bæredygtigt for vores natur og livet på jorden? Er det fældning af skovområder, hvor der plantes nye træer, eller vil el blive produceret bæredygtigt nok i fremtiden, til at vi kan undgå at fælde noget af skovene. Umiddelbart ville man sige, at med alle de vindmøller vi har, er el mest bæredygtig. Dette er Dorthe dog ikke helt enig i:
»At fælde skov, hvis vi ikke nyplanter, er ikke bæredygtigt. Hvis vi derimod nyplanter, er det mest bæredygtigt. Produktion af el i dag i Danmark er langtfra bæredygtigt nok endnu«.
 Dorthe svarer også at el i fremtiden vil blive produceret næste 100 % bæredygtigt, og at det også er en nødvendighed.

Hvad bruges til fældning af skovområder?

Hvis vi laver en såkaldt vugge-til-grav over fældning af skove, vil vi måske kunne danne os et overblik over hvor meget det koster for naturen.
Ifølge Mongabay.com (kåret til at være i top 15 af verdens miljø internet sider af Time) er den årlige nedfældning af regnskove -0,63 %, hvilket ikke lyder af meget, men det kan hurtigt løbe op. Dertil skal der bruges masser af arbejdskraft, hvor der bruges store maskiner, motorsave, helikoptere, skibe og biler til fragtning af arbejdskraft. Der er brug for meget benzin. Derefter skal det fragtes videre til bogtrykkeriet. Så skal bøgerne trykkes, hvortil der bruges elektronik, som ikke er helt bæredygtigt endnu. Det ender derfor med, at der bliver brugt en del ikke-bæredygtigt teknik under fældningen og trykningen af bøger. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar