AF DANIEL HANSEN
Elektroniske bøger er på vej frem, og det er der en god grund til. De er praktiske for skoleelever, fordi de ikke skal have så mange bøger med i skole, og det er praktisk for privatperson, fordi at en bog i elektronisk form ikke bare lige sådan kan blive væk. Men hvordan kan det være, at vi ikke bare skifter alle vores bøger ud med nogle i elektronisk form, når de nu engang er så praktiske? Det skal vise sig, at selvom elektroniske bøger kan være praktiske, er der også en del ulemper ved dem.
En ulempe ved de elektroniske bøger er deres modstandere i papirform. Selvom bøgerne på nettet er mere praktiske end den traditionelle papirbog, rejser der sig dog et miljøspørgsmål, hvis papirbøger alle skulle skiftes ud; hvad skal vi gøre med dem? De er jo købt, så det ville ikke være andet end et ressourcespild at smide dem alle ud. Det gælder både i private hjem, men så sandelig også i skoler, hvor eleverne i hvert fald har mindst en bog til hvert fag. Det vil sige, at hvis de elektroniske bøger skal vinde indpas i det danske hjem og skoler, skal det ske langsomt. Når geografibøgerne bliver slidt op, er det op til skolen, om det er ved at være tid til bare at få dem på computeren.
Men derfra kommer der et andet problem – prisen. Dette gør sig ikke så meget gældende for privatpersoner, da disse bøger har en engangspris, men det gør det derimod for skolerne. Mette Kate Jørgensen, lærer på Randers Statsskole, fortæller om de interaktive iBbøger til skolebrug: »Et andet dilemma er prisen. iBøgerne er ikke billige, og du har kun rådighed over dem i den periode, hvortil du har bestilt licens. Herefter er bogen igen "forsvundet" og du skal betale endnu engang«. Her er det altså udgiverne af iBøger, der skal tænke mere på dem, der køber deres bøger. For selvom de er praktiske, er de en dyr fornøjelse.
En tredje men ligeså vigtig ulempe er det fysiske element. Lige meget hvad så kan en bog på computeren aldrig blive det samme som en papirbog, man kan sidde med i hånden. Den ældre generation er måske specielt enige i det. Men at læse en bog på computeren kan også gøre fysisk ondt: »Derudover er der elever, som giver udtryk for, at hvis alle/alt skal læses på PC'en, så kan det måske godt gå hen og blive en pestilens (for bl.a. håndled og øjne)«, fortæller Mette Kate Jørgensen. Så selvom det kan være praktisk at læse i en elektronisk bog, kan de altså også gøre fysisk ondt...
Så hvad er det egentligt der bremser bøgerne på nettet? Det virker som at det er en god blanding. Det er dem der udgiver bøger, der gør det for dyrt til at det faktisk kan betale sig. Det er dem der ejer bøgerne, der ikke bare vil smide dem ud, nu hvor de nu engang har købt dem. Og bøgerne kan gøre fysisk ondt at læse.
Det ser altså ud som om, at det kræver en indsats fra både udgivere og skoler, hvis de elektroniske bøger skal vinde indpas.
Det ser altså ud som om, at det kræver en indsats fra både udgivere og skoler, hvis de elektroniske bøger skal vinde indpas.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar