AF SAMUEL KILSHOLM
En Google-søgning vil hurtigt afsløre, den massive mængde
opskrifter der er at finde på nettet. Der er opskrifter på alt fra enkle retter
til det mere avancerede. Når nu man kan finde så meget på nettet, hvad kan den
gammeldags kogebog så byde på? Hvis man kigger på bestseller-listen vil man
kunne finde navne som Jamie Oliver, personer som er kendt fra forskellige
tv-programmer. I reality-tv'ets guldalder er kogebøgerne bare blevet til endnu
måde at tjene penge på? Er de kun til for at fremme de kendte tv-kokke og fylde
deres lommer?
Det er ikke alle der der bliver draget af de kendte kokkes
kogebøger. ”Nej, jeg syntes ikke det er vigtigt om kokken er kendt” siger
Martin Emil 17 år ”men jeg har nok mere tiltro til kogebogen hvis den er udgivet
af en kendt kok”. Hvad er det så folk søger efter i en god kogebog? ”Den
skal indeholde opskrifter på gode retter, helst nogle der er sunde” siger
Karina 41 år. Sundhed er et af nøgleordene i vores tidsalder. Det øget fokus på vores
allesammens sundhed kan også ses på de kogebøger, der bliver solgt. Den mest
lånte kogebog på Randers Hovedbibliotek er ”Køkkenrevolution for hele familien”
af Oscar Umahro Cadogan. Umahro er kendt i de danske medier og holder foredrag
om sundhed, kost og ernæring. Hans bøger omhandler især sund og ernærende kost
og hver af hans bøger er rettet mod forskellige målgrupper. Hans bøger er meget
populære og det må sige noget om hvad folk eftersøger i kogebøger. Vi vil have
mere ud af vores kogebøger end bare opskrifter.
Det er måske mere rammende at snakke om at kogebogen er
under forandring, og ikke at den er døende. I takt med at iPhone, iPad og
Android og andre gadgets med muligheden for at tage sine bøger med sig når man
går ud af døren, fortsat bliver mere populære, er der måske nærmere tale om et
skifte fra den traditionelle kogebog til en mere moderne. En kogebog der kan
indtage det nye digitale medie. En kogebog hvor der måske også er plads til
andet end bare mad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar