Forfatterbesøg på gymnasier: Inspirationskilde eller spild af tid?

Flere og flere forfattere bliver inviteret ud til de danske gymnasier for at gøre eleverne klogere på det at være forfatter og for at inspirere dem. Men får eleverne overhovedet noget ud af besøgene?

AF KATHRINE BØDKER

Forfatterne bliver inviteret ud til gymnasierne med det formål, at eleverne gerne skulle blive inspirerede og få lyst til både at skrive og læse selv. Men når en forfatter stiller sig op og begynder at fortælle om deres seneste bog, kunne man godt forstille sig, at mange elevers opmærksomhed er rettet mod andre ting end foredraget, og de går derfra uden at være hverken mere eller mindre inspirerede.

Spændende foredrag. Men hvordan?

At unge menneskers opmærksomhed er andre steder, end hvor den burde være, kan forfatter Jens Blendstup nikke genkendende til: ”Hver gang jeg er ude, kommer jeg til at tænke på min egen gymnasietid, og jeg ved godt, at det ikke altid er første prioritet at sidde i fællessalen og høre på en poet i 2 modultimer.” Når forfatterne selv er opmærksomme på, at der måske skal mere til at holde på de unges opmærksomhed, kan det også hjælpe med at gøre foredragene mere interessante for gymnasieeleverne. Men hvad kan gøre disse besøg mere interessante? Dette spørgsmål har Lene Christensen, dansklærer på Randers Statsskole, måske fundet svaret på: ”Ofte har eleverne også mulighed for at stille spørgsmål til forfatteren, hvilket kan virke mere inspirerende end at høre svaret fra læreren eller andre elever i klassen og de fleste af vores elever giver udtryk for, at de synes, at forfatterbesøgene er spændende og sjove.” I stedet for at forfatterne bare er navne på omslaget af en bog, bliver det hele lidt mere personligt og spændende, når man har mulighed for se og stille spørgsmål til de personer, hvis tekster man har analyseret til uigenkendelighed.

Inspirationen går begge veje

Selvfølgelig skal eleverne have mest muligt ud af det, når der kommer en vaskeægte forfatter og deler ud af sin viden, men hvad med forfatterne selv? Får de noget ud af besøgene? Til dette spørgsmål kommer Jens igen med godt svar: ”Jeg er mere samlet, når jeg har været ude og læse op. Mødet med alle eleverne, analyserne og kontakten, det er fedt. Jeg er jo lidt som en gammel cirkushest. Sommerferierne er frygtelige, fordi jeg savner at optræde!” Det er en fed tanke, at unge mennesker i dag kan være med til at inspirere og hjælpe forfattere, men det er en endnu federe tanke, at alle involverede parter får noget ud af besøgene. Eleverne får indsigt i en forfatters liv og inspiration til måske at begynde at skrive selv, og forfatterne kommer ud og hører deres læseres meninger og tanker om de ting, som de har skrevet.