Avisen er døende – længe leve internettet!

Nye statistikker viser, at internettet og andre elektroniske medier udkonkurrerer aviserne. Avisbranchen bløder i den vestlige verden, men er dette begyndelsen på enden for danskernes morgenavis? Dette er der delte meninger om. Én ting er sikkert – internettet lever bedre end nogensinde!

AF NIKOLAJ MØRK THORSEN

Nye statistikker viser at avisen, som vi kender den, er på vej mod den dybe afgrund i medieverdenen. Den nye generation vil have de seneste nyheder, når de har tid, og netop internetnyheder lever op til disse krav.

De ti mest brugte nyhedsmedier i Danmark

De elektroniske medier stormer frem og vil med tiden helt udkonkurrere papiravisen. Resultatet af en rapport udarbejdet af professor Kim Schrøder og ph.d. studerende Christian Kobbernagel, Center for Nyhedsforskning på Roskilde Universitet, viser en stigende tendens til at primært unge benytter elektroniske medier i deres søgning efter nyheder. Rapporten tager udgangspunkt i et spørgeskema, der blev besvaret af i alt 1023 danskere over 15 år. Denne statistik viser en top 10 over hvilke medietyper, man har brugt i løbet af en almindelig uge:
1. Tv nyheder – 85 %
2. Computernyheder – 70 %
3. Radionyheder – 65 %
4. Lokal ugeavis – 53 %
5. Tv aktualitet (Længere taleprogrammer) – 52 %
6. Tekst-tv – 50 %

Som statistikken tydeligt viser, er der en stor andel der benytter elektroniske medier, og dette vil kun blive mere i fremtiden. Det er primært ungdommen der bruger computernyheder, og det forventes, at dette tal vil stige endnu mere i takt med, at de unge bliver ældre og tager vanerne med sig.

Web og tryk kan supplere hinanden

Men vil avisen som vi kender den uddø? Det menes ikke at være tilfældet, siger ekspert Claus Sølvsten, der som mange års rådgiver og partner i internetvirksomheden Peytz & Co. har erfaring med at udvikle koncepter og strategier for nye medier. Han mener ikke, at internetavis behøver at overtage den trykte avis, og han kan finde både fordele og ulemper ved dem begge:

»Rigtig anvendt kan en web- og en trykt avis supplere hinanden, men de kan aldrig erstatte hinanden«.

Print opsøger primært læserne via distributionen, hvorimod et website venter på at nogen klikker på det. Hvor print og fysisk distribution er dyrt, er et website billigt at publicere og gratis for brugeren. Derfor behøver den ene ting ikke at erstatte den anden. Det samme viser en engelsk prognose lavet af en professor fra Medie og Filminstituttet på Sussex University. Den viser at avisen, som vi kender den, fortsat vil overleve. Præcis som teateret overlevede film, og radio overlevede fjernsyn.

Dette bliver et sjældent syn i fremtiden, hvis du spørger de danske unge. Internettet er altid tilgængeligt og lige ved hånden – noget de unge kan lide!

Unge vil have internetnyheder

Men hvad vil de unge egentlig have? En ung studerende på Randers Statsskole siger om brugen af medier:

»Jeg vil helt klart fortsat benytte internettet til at finde nyheder i fremtiden, men jeg vil også bruge andre medier, især fjernsyn«.

Da der senere bliver spurgt ind til den trykte avis - er svaret kort og resolut:

»Jeg tror aldrig selv, at jeg kunne finde på at købe en avis«.

Den nye generation af unge har en presset hverdag, og derfor er internettet en let og tilgængelig måde at få fat i de seneste og største nyheder. 

iBogen – er det vejen frem?

De digitale medier gør i større omfang deres indtræden på bogmarkedet. Et stigende antal skolebøger er allerede erstattet af de nyudviklede iBøger, og udviklingen fortsætter med stor hast. Nu lyder spørgsmålet: Kan lærerne følge med?

AF RIKKE KAAS HANSEN
 

Salget af iBøger har de seneste fem år været kraftigt stigende. Sådan lyder meldingen fra forlaget Systime. Mange ungdomsuddannelser gør i dag brug af den netbaserede undervisning og ifølge Birgitte Dalsgaard, gymnasielærer på Randers Statsskole, er fordelene ved IBøgerne mange: »Med iBøgerne er der mulighed for at arbejde med flere medier i samme iBogsudgivelse. Der er tale om alt fra tekst til billede- og lydfiler. Det er tilmed en fordel, at iBøgerne indeholder pop-up forklaringer og noter. Man får altså oplysningerne lige der, hvor man har brug for dem«.  

Med blandede følelser

Til trods for de mange fordele bliver konceptet med brugen af iBøger i undervisningen dog mødt med blandede følelser. Ikke blot skal hjernen følge med teknologien. Hjertet spiller også en rolle: »Som udgangspunkt er jeg meget positiv omkring det, men også lidt afventende da det hele er nyt. Personligt foretrækker jeg at læse i en trykt bog – endnu da! Det er mere behageligt for øjnene og ligeledes nemmere at fastholde overblikket og se strukturen i længere tekster. Men måske det bare er en vanesag«, udtaler Birgitte Dalsgaard. Dalsgaard tvivler dog ikke på, at der i de kommende år vil være endnu flere lærere, der vil benytte sig af iBøgerne som omdrejningspunkt for undervisningen.

Økonomiske aspekter

En vigtig kilde til god undervisning er glade elever. Elevernes respons bliver derfor taget op til revision, når næste times undervisning skal planlægges. »Mit indtryk er, at mine elever synes, at det har været sjovt at prøve noget andet. De har i hvert fald fået meget ud af deres arbejde med iBøgerne. Især eleverne med tablets er entydigt positive, og de synes klart, at det er en fordel med materialet på skærmen. Hos de elever der må læse materialet på en PC, er reaktionerne dog mere blandede«, fortæller Dalsgaard.

    Elevernes tilbagemeldinger skaber dog også grund til bekymring. Flere studerende har ikke økonomi til at investere i en tablet. En kendsgerning der nu stiller de videregående uddannelser overfor et dilemma. Vil nogle af fremtidens studerende se sig nødsaget til at springe fra en uddannelse, grundet økonomiske aspekter? Kan man som uddannelsessted tillade sig at gøre forskel på økonomisk udfordrede elever og økonomisk bedre stillede klassekammerater? Birgitte Dalsgaard udtaler: »Jeg tror, at tablets er nødvendige til alle elever, før iBogen får en rigtig stor udbredelse. Men det koster jo! Derfor må jeg, på trods af de mange fordele ved iBøgerne, slå fast, at dette er en af ulemperne«.

Hos forlaget Systime er positiviteten for fremtiden fortsat stor. Medarbejder fra Systime udtaler: »Danmark vil se meget mere til iBøgerne i fremtiden. Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at skolebøgerne en dag vil se sig udkonkurreret!« 

Er nettet en døgnflue?

Er nyheder på nettet overhovedet relevante, og hvad er det der gør det så populært? Hvad fortrækker folk at læse og hvordan vil det se ud i fremtiden? Internettet er ved at overtage papiravisen og folk spekulerer på, om det er midlertidigt eller om nyheder på nettet er kommet for at blive.

AF ELVISA DEMIROVIC

Man har i lang tid kunne se flere og flere mennesker, der er begyndt at læse nyheder på nettet frem for papiravisen. Det er især blevet populært blandt de unge, men hvad er det, der gør det så populært? »Det er nemt at komme til, da man alligevel bruger næsten alt sin tid på computeren, både i skole, på arbejde og hjemme«, siger Caroline Samsing, som selv kun læser aviser og nyheder på nettet. Kendte navne som f.eks. vores statsminister Helle Thorning-Schmidt, skuespillere og komikere bruger rigtig meget internettet til at kommunikere med deres fans, Facebook og Twitter er det helt store og de opdaterer næsten dagligt.

Fremtidens nyheder Som nævnt er det elektroniske ved at overtage papiret, men hvordan kommer situationen til at se ud om nogle år? »Jeg er næsten sikker på, at mange aviser bliver skiftet ud med internettet, altså at man simpelthen i nogle tilfælde ikke kan købe papiraviser mere. Desværre, da det er dejligt at føle, at man har avisen i hånden imens man læser den. Jeg føler næsten, jeg kan leve mig mere ind i historierne«, siger Mia Viberg som er stor fan af papiravisen.

E- og iBøger kan være med til at bremse klimaforandringerne

Bremsningen af klimaændringer kan i fremtiden lykkedes, ved at vi begynder at bruge e- og iBøger til litteratur i dagligdagen, men er vi klar?

AF MARTIN JØRGENSEN

I dagens Danmark er iBøger det nye inden for litteratur, og mange gymnasier er begyndt at vælge denne bogform, da iBøger ikke bliver væk for studerende, og så er det jo også miljøvenligt, eller er det?

Umiddelbart skulle man tro, at bøger på computeren er mere miljøvenlige i forhold til, hvis vi skal trykke tusindvis af eksemplarer, og fælde flere regnskove ved det. Dog kan det jo være, at produktionen af el og computere vil forurene lige så meget som fældningen af skove. Til dette spørgsmål svarer naturgeografilærer, Randers Statsskole, Dorthe Klitgaard Kristensen:

»Ulempen med PC’er er sjældne metaller, som skal bruges i fremstilling, selvom der også her kan genbruges en del. Så PC’erne vil være ugunstigt for miljøet på en anden måde, end ved at bruge trykte bøger«.

Hun fortæller at dette kun er tilfældet, hvis der bliver plantet nye træer i fældet områder.

Hvad er fremtiden indenfor bæredygtig litteratur?

Nu hvor vi i verden er begyndt at fokusere meget på grøn- og bæredygtigt energi, vil e- og iBøger naturligvis være miljømæssigt bedre at bruge, da næsten alle i dag ejer en computer. Dorthe Klitgaard bakker også dette udsagn op:

»Lige pt er det bedst at bevare så megen regnskov som muligt. Det er bedst for både klima og artsrigdommen på Jorden. Det vil sige brugen af e-bøger er bedst. Under antagelsen at vi bliver meget bedre til at fremstille PC’er mere miljøvenlige og at energien brugt ved produktionen og ved brugen er produceret bæredygtigt«.

Når vi taler miljø, hvad er så mest bæredygtigt for vores natur og livet på jorden? Er det fældning af skovområder, hvor der plantes nye træer, eller vil el blive produceret bæredygtigt nok i fremtiden, til at vi kan undgå at fælde noget af skovene. Umiddelbart ville man sige, at med alle de vindmøller vi har, er el mest bæredygtig. Dette er Dorthe dog ikke helt enig i:

»At fælde skov, hvis vi ikke nyplanter, er ikke bæredygtigt. Hvis vi derimod nyplanter, er det mest bæredygtigt. Produktion af el i dag i Danmark er langtfra bæredygtigt nok endnu«.

 Dorthe svarer også at el i fremtiden vil blive produceret næste 100 % bæredygtigt, og at det også er en nødvendighed.

Hvad bruges til fældning af skovområder?
Hvis vi laver en såkaldt vugge-til-grav over fældning af skove, vil vi måske kunne danne os et overblik over hvor meget det koster for naturen.

Ifølge Mongabay.com (kåret til at være i top 15 af verdens miljø internet sider af Time) er den årlige nedfældning af regnskove -0,63 %, hvilket ikke lyder af meget, men det kan hurtigt løbe op. Dertil skal der bruges masser af arbejdskraft, hvor der bruges store maskiner, motorsave, helikoptere, skibe og biler til fragtning af arbejdskraft. Der er brug for meget benzin. Derefter skal det fragtes videre til bogtrykkeriet. Så skal bøgerne trykkes, hvortil der bruges elektronik, som ikke er helt bæredygtigt endnu. Det ender derfor med, at der bliver brugt en del ikke-bæredygtigt teknik under fældningen og trykningen af bøger. 

Hvad bremser bøgerne på nettet?

iBøger er dyre i licens, giver eleverne ondt i øjne og håndled og så er der ikke det store udvalg. E-bøger er upraktiske og giver ikke den samme følelse når man læser den. Men helt ude i skoven er bøger på nettet dog alligevel ikke.      

AF DANIEL HANSEN

Elektroniske bøger er på vej frem, og det er der en god grund til. De er praktiske for skoleelever, fordi de ikke skal have så mange bøger med i skole, og det er praktisk for privatperson, fordi at en bog i elektronisk form ikke bare lige sådan kan blive væk. Men hvordan kan det være, at vi ikke bare skifter alle vores bøger ud med nogle i elektronisk form, når de nu engang er så praktiske? Det skal vise sig, at selvom elektroniske bøger kan være praktiske, er der også en del ulemper ved dem.

En ulempe ved de elektroniske bøger er deres modstandere i papirform. Selvom bøgerne på nettet er mere praktiske end den traditionelle papirbog, rejser der sig dog et miljøspørgsmål, hvis papirbøger alle skulle skiftes ud; hvad skal vi gøre med dem? De er jo købt, så det ville ikke være andet end et ressourcespild at smide dem alle ud. Det gælder både i private hjem, men så sandelig også i skoler, hvor eleverne i hvert fald har mindst en bog til hvert fag. Det vil sige, at hvis de elektroniske bøger skal vinde indpas i det danske hjem og skoler, skal det ske langsomt. Når geografibøgerne bliver slidt op, er det op til skolen, om det er ved at være tid til bare at få dem på computeren.
Men derfra kommer der et andet problem – prisen. Dette gør sig ikke så meget gældende for privatpersoner, da disse bøger har en engangspris, men det gør det derimod for skolerne. Mette Kate Jørgensen, lærer på Randers Statsskole, fortæller om de interaktive iBbøger til skolebrug: »Et andet dilemma er prisen. iBøgerne er ikke billige, og du har kun rådighed over dem i den periode, hvortil du har bestilt licens. Herefter er bogen igen "forsvundet" og du skal betale endnu engang«. Her er det altså udgiverne af iBøger, der skal tænke mere på dem, der køber deres bøger. For selvom de er praktiske, er de en dyr fornøjelse.
En tredje men ligeså vigtig ulempe er det fysiske element. Lige meget hvad så kan en bog på computeren aldrig blive det samme som en papirbog, man kan sidde med i hånden. Den ældre generation er måske specielt enige i det. Men at læse en bog på computeren kan også gøre fysisk ondt: »Derudover er der elever, som giver udtryk for, at hvis alle/alt skal læses på PC'en, så kan det måske godt gå hen og blive en pestilens (for bl.a. håndled og øjne)«, fortæller Mette Kate Jørgensen. Så selvom det kan være praktisk at læse i en elektronisk bog, kan de altså også gøre fysisk ondt...

Så hvad er det egentligt der bremser bøgerne på nettet? Det virker som at det er en god blanding. Det er dem der udgiver bøger, der gør det for dyrt til at det faktisk kan betale sig. Det er dem der ejer bøgerne, der ikke bare vil smide dem ud, nu hvor de nu engang har købt dem. Og bøgerne kan gøre fysisk ondt at læse.
Det ser altså ud som om, at det kræver en indsats fra både udgivere og skoler, hvis de elektroniske bøger skal vinde indpas. 

iBøger vs. papirsbøger

Er papirbogen snart fortid? Spørger man Systime, den ledende sælger af iBøger til undervisning, tyder svaret på at være ja. 

AF ANNE SOFIE KARLSEN OG SARA MØLLER

Alting bliver mere og mere teknologisk. Dette gælder også i undervisningen rundt omkring på landets skoler. Tiderne hvor lærernes hænder var hvide af kridt og elevernes tasker var ved at sprække af bøger, er tilsyneladende snart forbi. Teknologien har allerede overtaget tavlerne i form af smartboards og er nu på vej til at overtage skolebøgerne. I dag er iBogens popularitet stadig stigende. En medarbejder fra bogforlaget Systime, som både udgiver papir- og iBøger, udtaler: »Udviklingen er kraftigt stigende. Folk har taget de teknologiske bøger til sig både indenfor fag- og skønlitteraturen. Vi regner med, at stigningen vil fortsætte langt ud i fremtiden«. Den første e-bog blev udgivet i slutningen af 1990’erne. Siden det er det gået stærkt i udviklingen af interaktive bøger og det er blevet mere og mere almindeligt at bruge disse.

E-bog: En trykt bog scannet ind på nettet.

I-bog: Faglitterær interaktiv bog, som ofte anvendes i undervisningen.

For eller imod?

Trods den stigende udvikling, er det ikke alle der har taget lige godt imod de teknologiske bøger. »Jeg er tvunget til at have computer med i skole hver dag. Dette er især irriterende for mig, da jeg har en meget stor og tung computer«, udtaler Line Lionett Danielsen, elev på Randers Statsskole. »Det tager for lang tid at komme i gang med undervisningen, når man først skal have startet sin computer op«, tilføjer Line og viser tydelig modstand mod brugen af iBøger – en modstand hun, ifølge hende selv, ikke deler med så mange andre i hendes klasse. Hvis dette også er det generelle billede i klasserne rundt om i Danmark, tyder det på, at de fleste elever har taget imod iBogen med åbne arme. En anden elev på Randers Statsskole, Daniel Hansen, ser fordele ved udviklingen: »iBbøgerne er praktiske, fordi man kan have alle sine bøger på sin computer og slipper for tunge bøger. Desværre bliver nogle elever fristet til, at gå på facebook i stedet for at koncentrere sig om skolearbejdet«. Det tyder på, at der er delte meninger omkring iBøgerne. Uanset om man som elev er for eller imod de interaktive bøger, ser det ud som om, at papirsbogen snart har mødt sin overmand.