Harry Potter's mor klar med ny baby!

Efter kæmpe succesen Harry Potter, er J. K Rowling nu klar med sin nye bog. Hendes mange millioner fans venter spændt, og forventningerne er høje. Kan J. K Rowling leve op til de mange forventninger?

AF ISABELLA THORNING

Vi ved at bogen udkommer engang til september og handlingen har vi kun fået få hints om, men alligevel har verden store forventninger til den kvindelige forfatters nye bog. Fansene har tårnhøje forventninger til deres yndlingsforfatter, og allerede nu har mange boghandler forudset hendes nye bog til at være dette års bestseller.

J. K i en ny genre

Det er ikke meget vi ved om den Britiske forfatters nye bog, men endnu en fantasy bog skal vi bestemt ikke se frem til. Forlaget Little, Brown and Company, som løb af med kontrakten til J.K’s nye bog, fortæller at vi kan se frem til hendes første voksen roman som handler om stridhederne mellem mand og kone, elever og lærere og forældre og deres teenager.
  J. K Rowling er kendt som Harry Potters mor, den fantastiske fantasy forfatter som er kendt verden over og nu er spørgsmålet så, kan hendes fans se hende som andet end det? Hvad er deres forventninger til hende og hendes nye bog?

Sarah Rosborg, fan og læser af Harry Potter serien er ikke i tvivl om at J. K Rowling nok skal kunne skriver i andre genre: ” Jeg tror sagtens at hun kan skrive i andre genre, der er jo mange forfattere der har valgt at skrive i en ny genre end den de plejer, hvor det har fungeret rigtig godt, og når nu J. K Rowling er så god en forfatter, kan jeg ikke se hvorfor det ikke skulle blive godt!”

Harry Potter, en verdens succes

Harry Potter serien er kæmpe stor verden over. J. K Rowlings detaljerede fortælling om kampen mellem godt og ondt og utrolige venskaber, i den magiske verden har imponeret milliarder af mennesker. Hvorfor er serien blevet så kendt, hvad er årsagen til J. K Rowlings kæmpe succes?

”Selvfølgelig er Harry Potter serien blevet så kendt, pga. Magien og fordi at det er en helt fantastisk idé hun har fået, men det er også pga. det venskab der mellem personerne, som der måske er mange der mangler” udtaler Kathrine Bülow, som er fan af Harry Potter.

Selvom at informationerne om den kvindelige forfatters nye bog er få, er forventninger som sagt høje og verden venter i spænding på at hendes nye voksen roman udkommer engang til september. 

J.K.Rowling vs. Stephanie Meyer - Harry Potter eller Twilight?

J.K.Rowling og Stephanie Meyers bøger, den berømte Harry Potter serie og Twilight sagaen, som har ramt teenageverdenen med storm i det sidste årti, bliver sammenlignet og diskuteret for hvilke bøger, der er bedst. Er den ene forfatter bedre end den anden? En journalist og en privat person har udtalt sig om hvad de tænker om de to legendiske forfattere.

AF FREDERIKKE MØLLER HAMMOND 

Hvem er den bedste?
En journalist fra Politiken, Marcus Rubin har udtalt sig om J.K.Rowlings og Stephanie Meyer fabelagtige måder at skrive på.
"Jeg er vild med J.K.Rowlings måde at fortælle om de sjove og spændende eventyr tre-mands gruppen Harry, Ron og Hermione drager ud på. Hun har skabt en verden fuld af magi og forunderlige ting.

Stephanie Meyer skriver fantastisk. Hun skriver primært til unge piger/kvinder og det kan nemt læses i bøgerne. Jeg mener ikke, at det KUN er til kvinder, da mænd, som mig, også sagtens kan læse bøgerne.
Marcus har tydelige meninger om de to forfatteres arbejde i de spændende bøger om det overnaturlige.
 

En privat person, Kathrine Greve Bülow har fortalt hendes mening. Hun er fantasy-elsker, når det kommer til bøger.

"Jeg kan lide begge forfatteres meget forskellige skrivemåder. Rowlings finurlige, sjove beskrivelse af et eventyrligt univers og Meyers chicklit-agtige beskrivelse af vampyrverdenen.
Begge kilder er vilde med de to forfatteres måde at skrive på, men har begge bestemte meninger om, hvad de synes er bedst.

HP eller Twilight fan?
"Jeg er en klart Twilight fan. Jeg er helt vildt med Meyers fortryllende måde at skrive på, og er forbløffet over, at hun har kunne holde dampen oppe igennem hele sagan. Det er lige før, hun overgår sig selv i sidste bog. Den overraskende mig ud over alle grænser". Journalisten Marcus Rubin, en sikker Twilight fan roser Stephanie Meyer til skyerne. Han er vild med bøgerne og har læst hver og en.

Ligeledes er gymnasie eleven Kathrine Greve Bülow også, hun ved også hvilken forfatter og hvilke bøger, hun er til.
"Harry Potter fan, uden tvivl. Jeg kan simpelthen ikke stå for de lidt sjove hverdagsfortællinger fra Hogwarts krydret med spænding og eventyr med jævne mellemrum - men mest det helt igennem enestående venskab, Rowling skildrer".

To enestående forfattere med enorme talenter. Det er svært at sige, hvilke bøger der er bedst. Det er en smagssag. Troldmænd eller vampyrer. Your choice?

Et stille oprør

Khaled Hosseini indkapsler alle vores værste mareridt, fordomme og rædsler som danskere og som kvinder i én bog. Han formår med en blanding af fiktion og realisme at fange essensen af et samfund, som for længst burde have gennemgået en udvikling. 

AF EMMA SVENDSEN 

Hvor nyttig og effektiv er litteraturen egentlig, når det kommer til stykket? Kan det lade sig gøre at få en ekstra stemme - eller bare en stemme - gennem et stykke tekst? Et såkaldt stille oprør? Kan forfatterskab i virkeligheden opfattes som et våben mod terrorisme og undertrykkelse, og kan man ved hjælp af ord bane vejen for forandring?

Khaled Hosseini sætter med sin roman et spotlys på undertrykkelse, især af kvinder, i Afghanistan før og under Taliban-styret. Ved denne blanding af fiktion og fakta opnår han en meget kraftfuld effekt på læseren, da det er en realistisk fiktiv historie. Hans brug af litteraturen giver folket en stemme uden brugen af anden talsmand end lige netop dém. Dette er en effektiv måde at komme i dialog med læseren på, da denne tvinges til at tage stilling. 

En bidende og fangende samfundskritik, som er berettiget i et samfund, der har brug for et oprør indefra.

Johanne Stensgaard, gymnasieelev fra Randers Statsskole udtaler om bogen: "Det var nyt og spændende at få en anden vinkel på det afghanske folks situation end den politiske, som tit er den eneste, man får i TV-avisen, hvilket er det medie, som man jo normalt får sine udenlandske nyheder fra. Khaled Hosseinis måde at skrive på tildeler bogen en vinkel, der giver det afghanske folk en stemme. De bliver hørt. Det er en samfundskritik skrevet ud fra den lavestes perspektiv i samfundet. Jeg er ikke i tvivl om, at litteraturen i sådanne brændpunkter, kan gøre en forskel."   

Vi står i dag overfor mange tankevækkende problemstillinger, som er svære at se en løsning på. Disse problemstillinger er i mange samfund også tabuer, da det i mange tilfælde er krigsramte eller meget religiøse lande. Denne form for stille oprør kan gøre en forskel, og på baggrund af dette har forfattere en chance for at hjælpe til i disse brændpunkter i stort omfang.

Forfatterbesøg på gymnasier: Inspirationskilde eller spild af tid?

Flere og flere forfattere bliver inviteret ud til de danske gymnasier for at gøre eleverne klogere på det at være forfatter og for at inspirere dem. Men får eleverne overhovedet noget ud af besøgene?

AF KATHRINE BØDKER

Forfatterne bliver inviteret ud til gymnasierne med det formål, at eleverne gerne skulle blive inspirerede og få lyst til både at skrive og læse selv. Men når en forfatter stiller sig op og begynder at fortælle om deres seneste bog, kunne man godt forstille sig, at mange elevers opmærksomhed er rettet mod andre ting end foredraget, og de går derfra uden at være hverken mere eller mindre inspirerede.

Spændende foredrag. Men hvordan?

At unge menneskers opmærksomhed er andre steder, end hvor den burde være, kan forfatter Jens Blendstup nikke genkendende til: ”Hver gang jeg er ude, kommer jeg til at tænke på min egen gymnasietid, og jeg ved godt, at det ikke altid er første prioritet at sidde i fællessalen og høre på en poet i 2 modultimer.” Når forfatterne selv er opmærksomme på, at der måske skal mere til at holde på de unges opmærksomhed, kan det også hjælpe med at gøre foredragene mere interessante for gymnasieeleverne. Men hvad kan gøre disse besøg mere interessante? Dette spørgsmål har Lene Christensen, dansklærer på Randers Statsskole, måske fundet svaret på: ”Ofte har eleverne også mulighed for at stille spørgsmål til forfatteren, hvilket kan virke mere inspirerende end at høre svaret fra læreren eller andre elever i klassen og de fleste af vores elever giver udtryk for, at de synes, at forfatterbesøgene er spændende og sjove.” I stedet for at forfatterne bare er navne på omslaget af en bog, bliver det hele lidt mere personligt og spændende, når man har mulighed for se og stille spørgsmål til de personer, hvis tekster man har analyseret til uigenkendelighed.

Inspirationen går begge veje

Selvfølgelig skal eleverne have mest muligt ud af det, når der kommer en vaskeægte forfatter og deler ud af sin viden, men hvad med forfatterne selv? Får de noget ud af besøgene? Til dette spørgsmål kommer Jens igen med godt svar: ”Jeg er mere samlet, når jeg har været ude og læse op. Mødet med alle eleverne, analyserne og kontakten, det er fedt. Jeg er jo lidt som en gammel cirkushest. Sommerferierne er frygtelige, fordi jeg savner at optræde!” Det er en fed tanke, at unge mennesker i dag kan være med til at inspirere og hjælpe forfattere, men det er en endnu federe tanke, at alle involverede parter får noget ud af besøgene. Eleverne får indsigt i en forfatters liv og inspiration til måske at begynde at skrive selv, og forfatterne kommer ud og hører deres læseres meninger og tanker om de ting, som de har skrevet. 

Sulaima Hind, en punkers fortælling

Sulaima Hind er en dansk forfatter og foredragsholder, der udgav sin debutroman ”Voxeværk” i 1997. Bogen er en indirekte historie om Sulaimas egen vilde ungdom på Københavns gader, som involverer druk, kærlighed og sorg.  

AF MAJA ROSENBECH

Druk, gadelivet, Bz- og punkmiljøet. Det er de hovedsalige temaer, man finder i Sulaima Hind’s debutroman ”Voxeværk” fra 1997. Romanen er en fortælling om Sulaimas egen ungdom i Københavns gader. Hvordan hun ender på gaden, hendes absurde kærlighedsforhold til Klippen, demonstrationer og hendes misbrug af henholdsvis stoffer og alkohol. Hovedpersonens navn bliver aldrig oplyst i romanen, og det er fordi, at Sulaima ikke vil opfinde en anden person, da det ifølge hendes blog er oplevelser fra hendes eget liv.

Læsernes modtagelse
Men hvordan er de unges reaktion og holdning til romanen? Mathilde på 17 år, elev på Efterskolen Ådalen, udtaler:” Jeg synes, at bogen er værd at læse, for Sulaima Hind har gjort det rigtig godt med, hvordan hun bruger billedsprog til at beskrive følelser og situationer. Der er nogle afsnit, der er ret barske at læse, men det giver bare et større indblik i, hvordan det virkelig var dengang, og hvordan hun selv havde valgt, at hendes liv skulle have denne drejning med at leve på gaden”. 

God og dårlig feedback
Romanen fik både gode og dårlige anmeldelser, og det var den danske forfatter, Jan Sonnergaard, der gjorde anmelderne opmærksomme på den. Han udtaler i et interview: ”Jeg kan ikke forstå, at hun ikke er på programmet til årets bogmesse”. Denne udtalelse satte anmelderne i gang med både begejstring, men også med nogle ubehagelige udmeldelser. 

Sulaima Hind bor i dag på Christiania i København, hvor hun lever af at holde foredrag og oplæg på skoler og institutter om blandt andet misbrug, livet på gaden, cutting og politisk vold.

Fakta:
Sulaima Hind
Født d. 27. august, 1969
Bosat i København
Uddannet zoneterapeut
Vundet Statens kunstfonds igangsætningsstipendiat, 1998. Statens kunstfonds produktionspræmie, 1998.  Statens kunstfonds arbejdslegat, 2001. 

Succes eller Fiasko - livet som forfatter

Kan man overleve og ikke mindst leve godt som forfatter? For at blive anerkendt og for at kunne leve af det, skal man have en god portion tid, tålmodighed, talent og ikke mindst held. En nystartet forfatter skal være heldig for at kunne leve udelukkende på en forfatterløn.

AF VIKTOR KALUDRA

Det første, du skal gøre som forfatter, er nok ikke at regne din timeløn ud. Det ville være meget skuffende at finde ud af, at timelønnen er langt under mindstelønnen. Langt de fleste forfattere tjener utroligt lidt på, hvad de bruger uanede mængder af tid på. Forestillingen om, at en forfatter sidder i sin flotte store lejlighed med udsigt over hele København, imens der bliver drukket lidt kaffe med lidt skrivning i ny og næ, passer ikke rigtig.
Der er virkelig ikke mange forfattere i Danmark, som kan prale af det ovennævnte. Faktisk er det under halvdelen af danske forfattere, som kan få hverdagen til at køre rundt udelukkende på indtjeningerne af bøgerne.
Politikerne har lavet en undersøgelse, som blev sendt ud til 500 forfattere i Danmark, hvoraf kun 236 har besvaret undersøgelsen. 6 ud af 10 af forfatterne i undersøgelsen tjener mindre end 100.000 før skat om året. Dette er efter alle mulige indtægter regnet sammen såsom: offentlige legater, foredrag og bibliotekspenge. Når dette er sagt, bør det ikke undre nogen, at 3 ud af 4 på et eller andet tidspunkt har mærket økonomisk usikkerhed. Per Henriksen er gymnasielærer på Paderup Gymnasium og forfatter i sin fritid og udtaler følgende: ”Det er bestemt ikke let at leve af at være forfatter. Jeg startede på min første bog, inden jeg blev gymnasielærer, men det blev aldrig til noget. Det var simpelthen umuligt at få det hele til at fungere”.
Per begyndte så på sin uddannelse som gymnasielærer, men brændte stadig for at få sine tanker ud på skrift. I perioden mens han studerede, var der ikke meget tid til at skrive, så det blev tilsidesat i nogle år, indtil han var færdiguddannet. Da han så havde fået job på Paderup gymnasium, og økonomien begyndte at se noget lysere ud igen, genoptog han skrivningen. Dog kunne det mærkes, at der ikke kunne bruges hver enkel dag i ugen på at skrive, men derimod kun weekenderne og fridagene. Tiden kom, da han fik udgivet sine første bøger vedrørende samfundets spilleregler. ”De første to bøger, jeg fik udgivet, tror jeg ikke, at jeg tjente mere end 5.000kr på, men følelsen af, at det blev gennemført, var det hele værd.” Sidste år tjente Per i alt 85.000 kr. før skat på hans 4 udgivelser. Men kan det passe, at 67% af de danske forfattere bliver nødt til at have job ved siden af for at kunne overleve? Åbenbart, for det er bestemt ikke en branche, hvor alle er lige godt betalte.
Mathias Guldborg Lund, som er studerende i 2. G på Paderup Gymnasium, udtaler: ”Tja, jeg syntes, at det er en skam, at der ikke bliver givet mere offentlig støtte, end der gør. Men samtidig ville jeg ikke have, at mine skattepenge bliver brugt til at en eller anden forfatter, jeg aldrig har hørt om, får det lidt lettere.” Mathias sammenligner forfatterstøtten fra det offentlige med SU'en. ”Skole er bestemt også et job, som bør tages seriøst, og som vi ikke bliver betalt specielt godt for. Hvis vi kan arbejde ved siden af, kan de også”.  Der var meget enighed i Mathiases klasse om, at forfatterne ikke kunne forlange mere af det offentlige, men derimod må klare sig med det, de har.

Mao-forfatter kritiseres for hævngerrighed

Den bestseller-vindende forfatter Jung Chang modtager kritik fra Mao-eksperter. Kritikken lyder på, at hun i sin biografi om diktatoren Mao ikke forholder sig kildekritisk, og at hun har tolket sine kilder om Mao negativt for at hævne de lidelser, som hun selv og hele hendes nation har været udsat for under Maos styre.

Smalsporet fokus på ondskab

Kina-ekspert Jonathan Spence fra Yale University udtaler i en anmeldelse i The New York Review of Books: 

“Vi bliver ikke tilbudt en historisk kontekst. Det udelukker automatisk vurderingen af andre faktorer i Maos personlige udvikling som politiker og underkender den rolle som utallige kinesere, der kæmpede for ændringer i Kina, spillede i historien. Uden balance mangler vi nuancer og ser kun nat og dag. Hvis Mao ikke havde nogen samvittighed og ingen meningsfuld forestilling om en anden verden, bortset fra en verden styret af ham selv, så kan vi intet lære fra et sådant menneske.” Spence kritiserer yderligere den smalsporede fokusering på Maos ondskabsfulde natur. Han kalder ligefrem bogen for et politisk manifest fremfor en historisk biografi.

Gymnasielærer Poul Krøijer, der selv rejste til Kina kort efter Maos død, reflekterer over hævnmotivet:

    ”Der er ingen tvivl om, at hvis man flygter til et andet land, som Chang gjorde, har man mange negative oplevelser omkring det, man flygter fra. Derfor kan Changs motiv for at skrive en biografi om Mao sagtens have været hævn.”

Gjorde nar af torturofre

Jung forholder sig filosofisk til kritikken, og udtaler til University of Dundee (Storbritannien):

”Jeg havde forhåbninger om, hvordan bogen ville blive modtaget, og dette er mere eller mindre, hvad jeg havde forventet. Nogle mennesker er bare fastlåst ved tanken om, at Mao var 70 procent god og 30 procent dårlig – eller omvendt. De vil gerne tro, at han ikke er gennemsyret ond, at han ikke var på samme niveau som Hitler eller Stalin. Selvfølgelig var han det.”

Hun fortsætter: ”Mao var en gennemført ond person, hvis eneste ambition var at opnå verdensherredømmet. Hvor ond han var, er kommet bag på mig. Han brugte ikke alene ondskaben som et værktøj til at opnå magt, men som personlig tilfredsstillelse. Mennesker, han havde udsat for tortur, gjorde han nar af ved at efterligne deres forkrøblede gangart, mens de så på det. Hans form for humor var skræmmende.”

Mette Skak, lektor i statskundskab og sagkyndig i kommunisme fra Aarhus Universitet, er enig i, at Mao var en ond mand, og udtaler til DR:

”Zedong er nummer tre på min liste over værste diktatorer. Ifølge Kommunismens Sorte Bog kan man uden videre tilskrive hans kommunistiske regime ansvaret for mellem 6 og 10 millioner døde.   Men hertil kommer "kontrarevolutionære" indsat i fængsler, hvoraf måske 20 mio. døde, "Det Store Spring Fremad" med dødsofre af hungersnød på mellem 20 og 43 mio. plus excesserne under Kulturrevolutionen midt i 1960'erne. Sammenlagt mellem 10 og 70 mio. døde; Hvis nu de 70 mio. ofre skulle vise sig at være det korrekte tal, er det over det dobbelt af Hitlers ofre!”

Lagde fundament for Kinas udvikling

Med op til 70 mio. dødsfald på samvittigheden er det svært at se, hvad man skulle lære om lederskab og politik af en sådan mand. Er det så i orden at skildre Mao som et ondt menneske? Krøijers syn på sagen:

”Både og. Mange af Kinas katastrofer er Maos skyld, men han lagde samtidig fundamentet for udviklingen i Kinas økonomi. Mao havde mange smukke tanker, men praksis var ikke tilsvarende. Han sagde f.eks.: ”Du skal våge at gå imod strømmen,” hvilket er en sætning med frihedsaspekter. Virkeligheden havde ingen spor af sådanne aspekter, for under Kulturrevolutionen blev dem, der ikke fulgte med strømmen, sat i fængsel eller regelmæssigt tortureret og hængt ud af den resterende befolkning. Så ideologisk set var Maos tankegange noget værre lort. Men på det økonomiske plan forsøgte han at få Kinas økonomi i gang vha. industri og landbrug.

    Hvis jeg var blevet spurgt i 60’erne eller 70’erne, havde jeg set flere positive ting end nu, men på daværende tidspunkt vidste man heller ikke så meget om hverken Mao og hans styre eller de egentlige forhold i Kina. Man kan sige, at vi blev taget ved næsen. Da jeg besøgte Kina, blev ting skjult for os, og vi så kun de gode ting. Vi kom ikke ud og besøgte folkekommunerne (hvor bønder blev tvunget til at arbejde hårdt hver dag uden fortjeneste, red.), men derimod steder, hvor samfundet tilsyneladende fungerede.”

Baggrund:

Kinesiske Jung Chang voksede op under Kulturrevolutionen i Kina (1966-1969) og skildrer i sin bestseller-familiebiografi Vilde Svaner Kinas historie gennem det 20. århundrede. Lige fra bedstemoren fik snøret sine fødder og blev giftet væk som konkubine (en slags elskerinde til en rig mand, der tit har andre koner /konkubiner red.), til hun selv, efter at have været Rødgardist – en ungdomsorganisation under Mao, der kan sammenlignes med Hitler Jugend – tog til England som udvekslingsstudent.

Efter 10 års research udgiver hun nu med sin mand – forsker i russiske og østasiatiske forhold – en biografi, der fortæller historien om Formand Mao, diktator og leder af Kina gennem 27 år. Trods hans død i 1976, er han stadig en frygtet mand, og hans portræt hænger fortsat på den berømte Tianamen-plads i Beijing.

    Men Mao var også en diktator af samme grusomhed som Hitler eller Stalin, mener Chang. Faktisk mener hun, at han endda overgik de to i brutalitet. Han var en mand med det personlige ansvar for op til 70 mio. menneskers død, som følge af, at hans metoder til magtbevarelse var at fastholde landet i en vedvarende konflikt. En konflikt der gav samfundet karakter af at være et stikkersamfund, hvor man meldte hinanden for at være anti-kommunistiske. Og et samfund hvor tortur og drab var normer.

    Mao havde sørget for at opdrage den kinesiske befolkning i troen på kommunismens ufejlbarlighed og havde hævet sig selv til nærmest guddommelig status.